Insta

nicolaibangsgaard

ØJEBLIKKET (mandag 17. april 2023, 10.57): Jeg

ØJEBLIKKET (mandag 17. april 2023, 10.57):

Jeg troede aldrig, den dag ville komme, men i dag er SHORTS-VEJR! Hvilken fantastisk måde at forlade skønne Ljubljana 🇸🇮 på. Og tilmed med spritnye trailsko, som forhåbentligt vil være mere kærlige (end de trange cykelsko) mod tæer og bentøj fremover 🍀

🙏❤️

Følg mig på dag 17 via live-tracking:
https://gar.mn/DlRkQjn

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 16: Tanken om, at

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 16:

Tanken om, at dette super skønne værelse på Hotel One66 er mit i endnu godt et døgn, gør mig virkelig godt, da jeg vågner lidt før 7, uden frost på næsen og i en seng, der næsten føles FOR stor til én.

Formiddagen går med diverse praktiske gøremål (tøjvask, tørring af outdoor-grejet, pleje (dvs. medicinering og massage) til skinneben & fødder, opdateringer på de sociale platforme - og så en virkelig dejlig morgenmad på hotellet. De har sgu styr på det, her på One66.

Tæerne har - thanks for asking, guys - nogenlunde fået deres almindelige teint tilbage. Tommelfingeren er stadig uden megen føling. Skinnebenet er dog fortsat ømt og ikke super glad for gang, så ved middagstid tager jeg bybussen ind til centrum (ca. 3 km). Jeg tror fejlagtigt, at jeg kan betale de 1.30 € for turen kontant hos chaufføren, men han er flink og forstående og lader mig køre med ind til byen alligevel. Man er vel sådan lidt blond i det.

Ljubljana (285.000 indb.) blev grundlagt i 1144 og har en smuk og interessant historisk bydel inde omkring floden Ljubljanica, der gennemløber den slovenske hovedstad.
Der er mange ting/sights, jeg gerne vil se i byen, men skinnebenet dikterer tempo og afstand i dag, så jeg tager det med ro og småhumper min vej gennem den gamle bydel.

(Fortsættes i kommentarsporet)

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 15: Det har regne

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 15:

Det har regnet hele natten, og sneen er til morgen smeltet på græsplænen, hvor jeg i aftes slog teltet op. Det har skabt smat og småsøer i græsset, og sko og tæer er våde og kolde fra km 0. Teltet er plaskvådt, da jeg pakker det sammen. Minor details i det store billede, dog.

Jeg får inde fra teltet lavet lidt optagelser til den doku, som jeg sammen med en instruktør-ven hjemmefra er ved at lave, bag om kulissen. Jo, der er nok at se til 🙂

I udkanten af Slovenj Gradec stopper jeg op ved en flok mænd, der er ved at grille helstegte pattegrise over et bål nede ved floden. Den ene mand, Felix, kommer hen til mig og inden jeg får set mig om har jeg fået noget lokalt blomme-brændevin (læs: raki-style) stukket i hånden. En anden mand rækker mig to 0.5 L dåseøl, som han siger, jeg skal tage med til vejen. Det er et super skønt og hjertevarmende møde med herrerne, og særligt Felix er enormt rar, behagelig og hjælpsom.

Jeg får fyldt mere brændevin på ganen, takker mange gange for gæstfriheden, til hvilket Felix siger, at vi gav dem H.C. Andersen & alle hans eventyr, og så må de (slovenerne) give lidt igen. Det er et smukt syn, og min indre kropstemperatur er pga. hjerteligheden og brændevinen steget med ca. 10 grader, da jeg smilende cykler videre.

Der er godt 100 km ind til Sloveniens hovedstad Ljubljana mod sydvest, som jeg gerne vil nå frem til i dag. Det er en mentalt hård dag i sadlen. Vinden rammer ind forfra, der er enkelte halvdrøje stigninger, regnen falder stort set hele dagen og mit skinneben har det (stadig) ikke alt for godt, særligt ikke når der i modvinden skal trædes lidt ekstra i pedalerne eller når ujævnheder i vejen sender små smertespjæt op gennem skinnebenet.

I den større by, Velenje laver jeg et pitstop hos McDonald's og får optøet tæerne, der igen i dag er på hård prøve. Jeg holder humøret nogenlunde højt inde under regnhætten, men det er svært tankemæssigt at komme udenom, at det har været ualmindeligt ringe vejr siden jeg for ca. en uge siden forlod Passau i Bayern og krydsede Donau ved grænsen til Østrig.

(fortsættes i kommentarsporet)

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 14: Der er i løb

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 14:

Der er i løbet af natten faldet nysne på bakkerne omkring landsbyen Möderbrugg (900 hm), hvor jeg bor. Det sner stadig let, da jeg vågner lidt i 7, og vejrudsigten lover heldagsnedbør (regn/slud). Det er 2 grader. Real feel: -3 C. Ufameg!

Vejret betyder dog mindre for mig her til morgen, hvor jeg er meget spændt på og mere optaget af, hvordan skinnebenet reagerer på mine planer om at cykle i dag. Hævelsen er minimal, men gangarten er stadig den gamle mands, hvilket bliver ekstra tydeligt, da jeg bakser alt mit grej fra værelset på 1. sal ned på gaden foran Gasthof Papillon, hvor jeg har overnattet hele 3 nætter. Kromutter ser helt forfærdet ud, da jeg fortæller hende, at jeg er på vej mod Singapore. "Jamen, det ligger da i nærheden af Kina, ikke?", spørger hun lettere forvirret. Jeg bekræfter, takker for nu og smutter af sted.

Det føles virkelig godt at være rullende igen. Skinnebenet lader umiddelbart til at acceptere tingenes tilstand, og jeg er ved at græde af glæde over denne accept.

Røgen fra skorstenene inde i Pöls, hvor jeg var på medicinrov i går, sender hvide skyer mod himlen. Det ligner dommedagsscenarier tager fra en ringe sci-fi-film. Vejen ind til Jugenburg er flad og er en rar begyndelse for det skrøbelige skinneben, som jeg har super opmærksomhed rettet mod hele dagen. Markerne er dækket af et lille lag sne og det føles som -5 C - det er sgu svært at komme overens med det faktum, at vi er midt i april. Det er agrart, hvidt og smukt omkring mig og jeg ved, at jeg nok kommer til at savne disse kølige dage, når ex. Pakistans sommerhede rammer mig senere på rejsen.

(Fortsættes i kommentarsporet)

ØJEBLIKKET (lørdag 15. april 2023, 15.50): Det

ØJEBLIKKET (lørdag 15. april 2023, 15.50):

Det er endnu én af de dage 🌧️💨💦🙈

Jeg har 40 km foran mig indtil Ljubljana og et varmt (fod)bad, som jeg ser uhyggeligt meget frem til.

[Disclaimer: folk med hang til podofobi 👣 bør springe dette opslag over 😘]

ØJEBLIKKET (lørdag 15. april 2023, kl. 9.45): S

ØJEBLIKKET (lørdag 15. april 2023, kl. 9.45):

Slovensk blomme-brændevin fra morgenstunden og en voldsom gæstfrihed - jeg er allerede VILD med Slovenien 🇸🇮❤️

Next stop: Hovedstaden Ljubljana

Slow-TV: https://gar.mn/zZzJaXO

ØJEBLIKKET (fredag 14. april 2023, 19.06): Coun

ØJEBLIKKET (fredag 14. april 2023, 19.06):

Country #5! Jeg er kommet til Slovenien 🇸🇮. Vejret stinker (og har gjort det hele dagen, med sne/slud/regn og -3 C windchill), men jeg har mental optur over dels at være kommet til Slovenien, dels (og langt vigtigere 🙏) at mit skinneben har været samarbejdsvilligt og klaret dagens 120 km i bedre stil, end jeg turde have håbet på...

Halleluja for sportsgel, ibuprofen og eventyrlyst ❤️🙏🇸🇮

ØJEBLIKKET (fredag 14. april 2023, 8.58): En li

ØJEBLIKKET (fredag 14. april 2023, 8.58):

En lille opdatering fra de østrigske alper.

Dagens slow-tv (aka live-tracking 😅):
https://gar.mn/KYzzzKo

BREAKING FRYSETØRRET: Da jeg forlod København de

BREAKING FRYSETØRRET: Da jeg forlod København den 1. april, havde jeg i min ene cykelaske en hel stak frysetørrede retter med, som jeg nød hver aften og som faktisk rakte til godt og vel den første uge undervejs. Som det nu er med frysetørret mad, så var det uhyre nemt - særligt efter en lang dag i sadlen - bare at koge 4 dl vand og hælde det i posen, røre lidt rundt, lukke posen til og så vente i 10 min. (alt imens jeg gerne slog mit telt op). Så var der lækker aftensmad.

Jeg havde flere forskellige dinner-varianter (samt to morgenmadsposer, der blot skal tilsættes koldt vand) med - og selvom de alle smagte frisk, sundt og lækkert, så var min favorit 'vegan daal with rice'. Det hele er økologisk og uden alt muligt tilsætningsfis, og alt lige fra poser til indholdet er produceret lokalt og af lokale råvarer. Jeg kan varmt anbefale at give Trail-poserne et skud næste gang, der skal overnattes i det fri. Det bliver vist hverken nemmere, sundere eller mere velsmagende.

Bag det danske firma Trailfoodcompany står den gode Nikolaj Kirk (og partner), som rakte ud til mig og meget venligt spurgte, om jeg kunne tænke mig at få en stak Trail-food med på min rejse. Det ville jeg naturligvis gerne 🙏. Til info er jeg på ingen måde blevet pålagt eller opfordret til at omtale Trail - jeg nævner det, fordi det er et dejligt, ukompliceret og velsmagende produkt, som jeg synes fortjener både hyldeplads i butikken og plads i din mave.

Som jeg sagde til Nikolaj, så ville et drømmescenarie være at få lagt depoter med den frysetørrede mad ud på ruten foran mig 😅 - måske særligt i Australien og i USA, hvor afstandene er store - men så langt op i himlen gror træerne vist ikke.

En stor tak til Trail Organic Food for at mætte mig den første uge af The Global Triathlon - og til Nikolaj Kirk for snakken og for uselvisk og super venligt at forsyne mig 💚🏕️.

www.trailfood.eu

@trailfoodcompany

[sponsoreret indhold]

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 13: Vejrudsigten

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 13:

Vejrudsigten siger kraftig regn hele dagen, og da jeg dels har noget admin på to-do-listen, dels stadig mærker ømhed i skinnebenet, er beslutningen om endnu en overliggerdag her i landsbyen Möderbrugg (900 m) nem.

Jeg tror på, at det er godt for andet end for skinnebenet, at jeg tager en hviledag mere, for her på Gasthof Papillon har jeg god mulighed for at geare ned, komme ud af det survival mode, som jeg grundet det kolde klima har følt mig hensat til stort set siden rejsens start, lade indtryk fra de første små to uger bundfælde sig og mentalt gøre plads til alt det, der ligger forude af eventyr og uforudsigeligheder.

Nede i restauranten betaler jeg for et par nætter mere og spørger kromutter efter en ispose, som hun hurtigt tryller frem. Oppe på værelset rigger jeg til, liggende på sengen med ispose og håndklæde på skinnebenet, og efter en halv times tid føles det som frost i underben og tæer. Den følelse kender jeg, så intet nyt under solen der 😅🥶.

I vægtbesparelsens navn lod jeg min tube Voltaren-gel ligge hjemme i København. Øv. Sådan en gel vil jeg gerne have fat i for at fremskynde helingsprocessen, og da der ikke er noget apotek her i landsbyen, blaffer jeg ind til nabobyen Pöls, 10 km mod øst. Efter kort tid med tomlen ude, samler en gut, Mario, mig op og kører mig direkte til apotekerdøren. Bravo.

Jeg forklarer apotekeren min situation og får snart stukket en tube sportsgel (Dolobene) i hånden, som hun mener er det bedste (og bedre end Voltaren, påstår hun - og sikkert også det dyreste, tænker jeg. 22 € for 100 ml).

(Fortsættes i kommentarsporet)

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 12:

Hviledag i Möderbrugg.

Det er en dejlig, rolig morgen på mit simple og tilstrækkelige værelse i en tilfældig, lille østrigsk alpelandsby. Jeg spiser dobbelt morgenmad og finder langsomt ind i dagens rytme, hjulpet på vej af et gammelt Mazzy Star-album.

To-do-listen er lang på denne rejsens første hviledag (som altid har været en ‘misnomer’ for mig, for jeg laver oftest alt andet end/udover at hvile mig), men det er okay, for det er gode ting på den liste, og jeg har fine, uforstyrrede rammer til at tage en effektiv bag-om-tæppet admin-dag.

Vejret er tørt og overskyet og relativt lunt. 11 C. Nede i den mennesketomme restaurant lægger jeg en seddel om, at jeg gerne vil blive en nat mere. Først ved 16-tiden bevæger jeg mig uden for værelset på Gasthof Papillon. Et skilt på hoveddøren fortæller, at det er 'ruhetag' i dag (hvilket forklarer stilheden i restauranten), så jeg er åbenbart ikke den eneste, der tager en slapper i dag.

Jeg går ned til det nærmeste supermarked 500 m væk og tager mig virkelig god tid med at kigge på vareudvalget, hvilket jeg altid har stor fornøjelse af udenlands. Jeg går i sådan et antropologisk 'vis-mig-dit-køleskabs-mode' og forsøger at danne mig (brudstykker af) et billede af det pågældende lands kulturelle og gastronomiske skikke og vaner. Radler, sauerkraut, salamistænger og kartoffelprodukter synes at være i høj kurs her, modsat chili-produkter og -krydderier, som her i ADEG-supermarkedet glimrer ved sit fravær.

(Fortsættes i kommentarerne)

BREAKING SNAK OM CYKELHJELMEN: Jeg bliver ofte spu

BREAKING SNAK OM CYKELHJELMEN: Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg ikke bruger cykelhjelm. Det er et spørgsmål, der deler vandene, og ofte bliver jeg helt træt bare ved tanken om at skulle svare på det spørgsmål endnu en gang. For det er et svar, der kræver tid, nuancer og argumentatorisk grundighed, hvis det skal lande rigtigt.

For det første; jeg har ikke noget imod cykelhjelme. Jeg bruger dem selv når jeg cykler på min racer- eller tricykel, hvor der er mere fart på, og hvor hænderne ikke altid er i en position, hvor bremsegrebene kan nås øjeblikkeligt.

For det andet - og det er måske vigtigst - så er jeg, når jeg er på cykeltouring rundt i verden, hvor jeg ikke altid kender de trafikale spilleregler og bilisternes luner/vaner, altid meget opmærksom i trafikken og på vejen foran mig, og jeg bruger mine sanser (ikke kun hørelsen) bedst muligt, således at jeg derved statistisk minimerer risikoen for at komme i en situation, hvor en cykelhjelm kunne have været en god idé.

Undersøgelser har vist, at folk, der bruger cykelhjelm over en bred kam har en lidt større tilbøjelighed til at slække på opmærksomheden i trafikken pga. den (falske) tryghed, det kan give at bære hjelm.

(Fortsættes i kommentarsporet)

ØJEBLIKKET (onsdag 12. april 2023, 15.25): Men

ØJEBLIKKET (onsdag 12. april 2023, 15.25):

Mens skinnebenet får masser af ro og hvile i dag, er jeg småtravl med alskens praktiske gøremål (research, tørre telt, efterspænde Kogaen, vaske tøj, snakke med mine kære, reorganisere og en del admin-arbejde på mine platforme) her på mit værelse i de østrigske alper.

Hævelsen i skinnebenet har fortaget sig meget, og der er nu kun en svag rødmen at spore visuelt. Det er dog stadig ømt og jeg går lettere gakket, lidt som havde jeg skidt i bukserne. Det skal nok hurtigt blive godt igen.

Jeg kigger også en del på rutekort. Både på den røde linje, der kartografisk gengiver min færden de sidste 11 dage/1.200 km og den forestillede rute fremover. Som nævnt så ligger mine rute ikke fast, men jeg forestiller mig, at ruten her fra går via Klagenfurt til Sloveniens hovedstad Ljubljana og videre til kroatiske Rijeka, hvorfra jeg nok vil følge Adriaterhavets østlige side, gennem Balkan (Kroatien, Bosnien & Hercegovina, Montenegro, Albanien, Grækenland) til Athen/Piræus, hvorfra jeg vil sejle til Cesme i Tyrkiet via græske Chios.
I Izmir, Tyrkiet håber jeg på missus-besøg hjemmefra, så længere går min horisont ikke lige nu 🥰.

❤️ Tusind tak for støtten, opbakningen, omtanken og den kærlighed, jeg føler mig beriget af gennem jeres engagement i min jordomrejse. Det betyder virkelig meget for mig. Med eller uden bøvl med skinnebenet. TAK! 🙏

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 11: Vejrudsigten

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 11:

Vejrudsigten lover ‘heavy rain’ hele dagen i området, og det er da også begyndt at smådryppe på teltet, da jeg får min morgenkaffe, med hænderne på den varme kop og fødderne nede i den stadigt varme sovepose. 5 C.

Den første times tid cykler jeg på nogle små, hyggelige skovveje uden trafik. De er meget kuperede og stigningerne er hidsige. Det er fortsat ikke godt med mit skinneben, så jeg tager den med ro i kører i lave mormorgear.

Der er smukke, vinterlige alpescenarier hele dagen i dag. I byen Windischgarsten hopper jeg ind på en café og allierer mig med flere kopper kaffe og en forførende gang apfel-strudel-kage. Det med kager, det kan de sgu, østrigerne.

Herfra følger jeg vej B138 til Liezen, der går op til det første alpepas (945 m). Det er tough going med et skinneben, der værker for hver omdrejning, så jeg eksperimenterer med en ny cykelteknik, hvor det raske venstre ben får lov at trække/træde det meste af watt’ene, mens det højre ben lige som bare følger med rundt i pedalerne. Det fungerer okay (indtil venstre ben begynder at syre til, forstås 😛 ) Der ligger små lommer med sne omkring passet og temp. falder til frysepunktet. Den lette regn kommer og går hele dagen - og krydres med lidt sne/slud senere på dagen.

Nede i den større by, Liezen, melder både frosttæer og sult sin ankomst, så jeg sætter mig ind på en bar-resto, Habibi’s Grillstube, og bestiller dagens ret og en stor Bier vom Faß.
En herre (stamgæst, gætter jeg), Gerhardt, har stået udenfor og betragtet min cykel - jeg bebrejder ham ikke, den er smuk! - og kommer ind og stiller lidt spørgsmål til den og min rejse. “Du bist blöd!”, udbryder han, da jeg fortæller ham, at jeg er på vej til Singapore. Lige dér virker den tanke også ret vild og ‘blöd’ på mig.

(Fortsættes i kommentarsporet)

ØJEBLIKKET (tirsdag aften, 11. april 2023): Det

ØJEBLIKKET (tirsdag aften, 11. april 2023):

Det gik ikke så godt med min ambition fra i morges om at tage den med ro i dag pga. skinnebens-ømheden. To drøje alpepas, 1.388 højdemeter og et (nu hævet) skinneben 😩, jeg lidt frygter vil komme til at straffe mig i morgen, hvor jeg tager en hviledag på det ‘gasthof’, jeg ankom til i dag ved solnedgangstid. Vild dag!
Stay tuned…

#alpenpass #triebentauern #austria #globaltriathlon #worldbybike #adventuretravel #fullyloaded #cicloviajantes #solotravel #ontheroad #bikewander #biketravel #biketouring #biketour #biketrip #travelphotography #travel #instatravel #tourism #travelblogger #bikenomad #roundtheworld #traveltheworld #adventurecycling #cyclingphotos #cycletouring #cicloturismo #wanderlust #travelphoto #cyclinglife

ØJEBLIKKET (tirsdag morgen, dag 11 🇦🇹):

ØJEBLIKKET (tirsdag morgen, dag 11 🇦🇹):

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 10: Selvom jeg ku

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 10:

Selvom jeg kun har været her hos Manjas familie i Winkeln siden i aftes, føler jeg mig hjemme og godt tilpas. Natten er god og uden frostnæse, og oppe i stuen står Manja snart klar med en dejlig morgenmad (med bacon & æg og Markus’ hjemmebagte surdejsrugbrød). Det er et par skønne timer dér ved morgenbordet og kl. bliver 10.30 inden vi får sagt kærligt farvel, og jeg sendes på vejene med både madpakke og en pose med påskeæg fra sønnen Victor.

Tilbage på vejene tager det noget tid før jeg lige finder fokus igen, får mentalt overblik over dagen og indstiller systemet fra ‘komfort’ til ‘ekspedition’ igen. Ved en sø falder jeg i snak med Helmuth (aka The Duck Man) på 74, der har boet hele sit liv i umiddelbar nærhed. Han har sin hund Berlie med og er meget begejstret for ænderne i søen, som han påstår han både kan tyde og kommunikere med. Han morer mig (og jeg kan mellem os ikke helt udelukke, at én af skruerne ikke sidder helt fast). Det er et skønt sted og flere gåturs-par kommer hen for at snakke og høre nærmere til cyklen og min rejse.

Ved det imponerende Kremsmünster Kloster snakkes jeg midt på den store kirkeplads op af en venlig herre i gejstlige, sorte klæder. Tassilo Boxleitner, hedder han, og er tilknyttet stiftelsen (Stiftskirche Kremsmünster), der går tilbage til år 777. Han er sympatisk og har mange interessante historier om stedet, som jeg nemt kunne have brugt timevis på at lytte til.

Vejret er det bedste, det har været indtil nu, op til 12 grader og masser af sol. Det smitter af på folk, som overalt er opsøgende og nysgerrige, og jeg har mange chitchats her og der og deler visitkort ud til højre og venstre.

(Fortsættes i kommentarsporet)

BREAKING SUPPORT 🍀: Inden Ole Lukøje tager sty

BREAKING SUPPORT 🍀: Inden Ole Lukøje tager styringen her i aftenteltet i Østrig, har jeg en lille (men ikke uvæsentlig) note at viderebringe…

Hvis du synes om, hvad du ser og læser her på min Instagram-side og har lyst til at bakke op om mit projekt, THE GLOBAL TRIATHLON - og hvis det giver mening for dig i det hele taget - så har du nu mulighed for det ved at donere en kop kaffe ☕️ el. lign.

Som jeg har nævnt før, så er ingen håndsrækninger hverken for store eller for små, og jeg vil være taknemmelig for al opbakning - også for den glade tanke, kommentaren og den karmiske support 💚.

Hvis det ikke er noget for dig, så går der selvfølgelig ingen skår af noget. Jeg vil fortsat have verdens bedste følger-netværk, som jeg holder meget af - og jeg vil med al forventelighed fortsætte med at dele mine oplevelser her fremover uanset.

Jeg har lavet en MobilePay “Box”, som fungerer lidt som en kaffekasse. Den kan tilgås på 2 måder:

1) Via linket: https://bit.ly/3XNgPiJ eller
2) Ved at taste 0085NS direkte i MobilePay.

Er det for avantgarde, er mit magiske MobilePay-nummer fortsat: 21 85 87 90.

Kram & karma fra de østrigske (for-)Alper
Nicolai

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 9: Natten i den b

🌏 THE GLOBAL TRIATHLON, dag 9:

Natten i den bløde seng - rejsens første - er skøn og uafbrudt. Tiltrængt. Da jeg kommer ned til morgenbuffeten finder værtinde Dana sin mobiltelefon frem og viser mig en Google-oversættelse, hvor hun spørger, om jeg har sovet godt og at hun beundrer mig for, hvad jeg gør. Og at den øl, jeg fik i går på værelset, og nu gerne vil betale for, er en gave på huset. Så er dagens karmiske niveau lige som lagt fra morgenstunden.

Det sner let udenfor. -1 grad. Vinterligt. Det betyder i dag ikke rigtigt noget for mig, for halen logrer ved tanken om at komme ned til Donau, som jeg til morgen beslutter mig for at gå efter i dag. Tøjet er vasket (og blevet tørt), jeg får efterspændt lidt møtrikker og skruer på Kogaen og cykeltaskerne, møllen (der har gjort lidt opmærksom på sig selv de sidste dage) får en omgang hydrocortison og sadelfedt, fødderne propper jeg i indkøbsposer fra Danmark for at modvirke frosttæerne og min elefanthue kommer på. Hvis vinteren vil lege kispus med denne sol- og sommerelskende langturscyklist, så er det dét, vi gør!

(Fortsættes i kommentarsporet)

ØJEBLIKKET (mandag 10. april 2023, 10.45): Jeg

ØJEBLIKKET (mandag 10. april 2023, 10.45):

Jeg har siden i aftes - hvor jeg ankom til landsbyen Winkeln 🇦🇹 efter en lang cykeldag gennem tre lande 🇨🇿🇩🇪🇦🇹 - været i en den skønneste, kærligste varetægt hos en dansk/østrigsk familie, som har behandlet mig fyrsteligt og sendt mig af sted mod de østrigske alper med fyldt både hjerte og mave ❤️.

🟢 Følg dag 10 via livetracking her:

https://gar.mn/keeaJYx

Indlæs mere … Følg med på Instagram

See my latest documentary LIFE IN MOTION
Check out my FACEBOOK page
See my photos on FLICKR
Watch all my movies on YOUTUBE
Go to my AROUND THE WORLD BY BIKE site
Read my book "SOLO - 4 years around the world by bike"

Welcome!

Come closer, please.

I’m Nicolai. I’m a Danish anthropologist/adventurer (b. 1976).

I live in Copenhagen, Denmark when I’m not exploring the world.

I’m perpetually attracted to adventures of the open, foreign roads…

If you have any questions regarding adventure travel and planning, do get in touch…

Copyright © 2023 NICOLAI BANGSGAARD

Design by ThemesDNA.com