Klik evt. på det lille tandhjul i bjælken nederst til højre og vælg “480p” for at få et lidt bedre billede…
|
||
 Julemanden har igen været på besøg uden for sæsonen. 2. oplag af SOLO-bogen er ankommet på Ryesgade, Østerbro.  Gammel vin, ny flaske. 1. udgave, 2. oplag 2012. Bogen kan stadig købes direkte (og signeret) her på siden, gennem landets boghandlere eller ved et af mine foredrag rundt i landet. Overskuddet ved salget af bogen går naturligvis fortsat ubeskåret til  SOLO - 4 år jorden rundt på cykel  1. udgave, 2. oplag 2012. I like! Så er der nye hagl i geværet. Du spreder rygtet, jeg spreder haglet… AFRIKA-EKSPEDITIONEN 2011-2012:
Foran 150 mennesker i et stopfyldt Vindinge Kulturcenter (nær Roskilde) holdt jeg i aften mit 150. foredrag. Udover at det er temmelig ufatteligt, så var det også en fin anledning til at opdatere tourplanen for resten af 2012, der jo som bekendt byder på flere eventyr i slutningen af året… (I like, I like, I like, I like, I like, I like) Se tourplanen på et større kort. Klik på markørerne på kortet for at se info om de enkelte foredrag. Jeg forsøger at holde tourplanen så præcis og ajourført som muligt, men det anbefales at dobbelttjekke med den pågældende arrangør. Scroll ned på kortet herunder for en samlet liste over foredragstouren. With 4 presentations in 4 straight days, this coming week (#10) will see me road tripping more than 1.000 km around the Kingdom of Denmark… This is my 4-wheeled road trip companion/workhorse…  My lovely 2002 Volkswagen Polo 1.4, 75 HP Der har været dejlig travlhed i bageriet siden jeg kom hjem fra Sydafrika for halvanden uge siden. Udover 8 foredrag på 9 dage, var jeg i fredags (24FEB2012) inviteret ned i Nova FM-studiet i Magstræde, KBH til en snak – om mit liv som antropolog/eventyrer/foredragsholder, om den netop afsluttede Afrika-ekspedition, om fremtidige projekter og om fredagsplaner. Interviewet falder i to dele, varer i alt 18’24” og kan høres her:  Med journalist & radiovært Jens Kristian Steen Thonbo i Nova FM-studiet i Magstræde, København  Yours truly at the Koga Center Copenhagen department at the CPH Lifestyle fair 2012. This weekend I was (proudly) invited by the brand new Koga Center Denmark (thanks, Jonas & Lars!) to join the CPH Lifestyle trade fair 2012 at the TAP1/Carlsberg, Copenhagen, where Koga Denmark had a stand and was exhibiting some of the new material from the funky 2012 line-up.  The Koga Exhibition. CPH Lifestyle fair 24FEB-26FEB 2012 Apart from distributing some of my merchandise (book, brochures, and business cards) I was showing off my trusty Koga Miyata Worldtraveller bicycle (b. 2004) that’s clicked more than 70.000 km through 62 countries now. Among the brand new bicycles at the fair she (my bike) did feel slightly rough around the edges, and though you do find a few wrinkles and cracks here and there, you’d be wrong thinking that retirement is up next. The bike’s still strong as a Nepalese cow and quite possibly ready for new adventures – even after those recent 5.019 km on the Africa Expedition 2011-2012. What I’ll be riding on my next long-distance bike expedition, the Bali – Beijing Expedition that kick’s off on November 1st later this year, only time will tell…  My Koga has clicked 70.000 km now. Retirement could be an option, but she's still shining, ready for another go... [Rumor has it she thoroughly enjoyed the attention and the 15 minutes of fame] Have a look at this little clip from the trade fair: Cykelprojektet Bali-Beijing 2012-2013 blev netop gjort en smule mere virkeligt, da pakkeposten for øjeblikke siden kom med en kasse fyldt med trykfriske brochurer om den kommende cykelekspedition, som jeg er fantastisk spændt på og stolt over at søsætte sammen med Jysk Rejsebureau.  Bali - Beijing Bicycle Expedition. Page 1/2  Bali - Beijing Bicycle Expedition. Page 2/2 Bali – Beijing Bicycle Expedition: 10.000 km split into 7 stages through Indonesia, Singapore, Malaysia, Thailand, Laos and China. More info (Danish) about the bicycle expedition that I’ll be guiding from 01. November 2012 – 19. April 2013 on link below: http://www.jysk-rejsebureau.dk/bali_beijing.asp Maximum 20 riders per stage/etape. Game?  The Flyer
Klippet herover mangler den DR2-voice-over, som blev lagt på den endelige udsendelse, vist i DR2s Temalørdag 17. september 2011, Jeg er så glad for min cykel.  DR2-optagelse på Strandvejen nord for København. September 2011. Endnu mens min cykelrejse i det sydlige Afrika var i fuld gang, blev jeg i forbindelse med Danmarks Indsamling 2012 forleden ringet op af P3, som ville høre lidt mere om den præmie, som Jysk Rejsebureau (og jeg) donerede til indsamlingen. P3 fangede mig via mobilen i en forhave i Pietermaritzburg, Sydafrika, hvor jeg havde slået lejr, og interviewet blev – med få sekunders forsinkelse – sendt live om formiddagen, fredag 3. februar 2012 kl. 9.25. Jeg er netop vendt tilbage til vidunderlige Danmark/København efter 85 dages soloeksplorering på den arabiske halvø samt i det sydlige Afrika. 5.025 km gennem 9 lande (Dubai, Oman, Sydafrika, Namibia, Botswana, Zambia, Zimbabwe, Swaziland og Lesotho) blev det (blandt andet) til. En fantastisk rejse, som jeg langsomt forsøger at fordøje indtrykkene fra, alt imens resocialiseringen er i fuld gang her i København. Endnu en gang har kontrasterne mellem de to livsformer, the rough ‘n dirty life on the road og det komfortable, sociale liv i Danmark vist mig sine lyksaligheder. København charmerer… Læs mere om mit kommende cykelprojekt Bali2Beijing.
Muscat, Oman, 5. december 2011 Mit mentale 32MB-memorykort er stopfyldt med oplevelser og indtryk fra de sidste 11 dage her paa den arabiske halvoe (De Forenede Arabiske Emirater og Oman). Disse ord er et forsoeg paa at faa toemt kortet og frigoere plads til de kommende, afrikanske eventyr… Den 24. november 2011 floej jeg med Emirates til Dubai, hvor jeg tilbragte de foerste 2-3 dage. Som rygtet havde fortalt mig, er Dubai en imponerende, moderne og meget ambitioes storby. Jeg brugte – udover den klassiske sightseeing: Burj Al-Arab, verdens hoejeste hotel, Burj Khalifa, verdens hoejste bygning, og naboen Shopping Dubai, verdens stoerste shoppingcenter, de lokale markeder – ogsaa dagene paa at vaenne mig til den charmerende anderledes rytme, som livet ofte har for mig, naar jeg begiver mig udenfor rammerne for den velkendte, vante tilvaerelse. En langsommere rytme, der tillader stoerre fordybelse, et stoerre naervaer, i dagen, i mine omgivelser, i mig selv. Det er tiltraengt – og det har vaeret et blandt flere tillokkende aspekter ved denne knapt 3 maaneders rejse: at nulstille mig selv igen, at klippe mig fri fra det urbane, sociale liv i Danmark, som jeg elsker og holder af, men som ogsaa foelger en helt anden dirigentstok. Nogle gange bliver lysten til den anderledes melodi for stor, og det har jeg taget konsekvensen af. Det forpligter jo ogsaa at kalde sig selv for eventyrer…
Det er slet ikke gaaet op for mig endnu, at jeg har 82 rejsedage foran mig. Det foerste doegn har vaeret full-on og det foeles vidunderligt at vaere her. Har booket mig ind paa det fine, vist nok 4-stjernede, Al Manar Hotel Apartments i Dubai og det ligger flere klassetrin over den hotelstandard, jeg normalt faerdes i. Dubai er et travlt sted. Det virker som om alle paa alle tider er paa vej et eller andet sted hen. Og altid i motoriserede koeretoejer. Og altid i sindssygt labre og eksklusive biler. Det virker som om jeg som gaaende turist udgoer en anomalitet i bybilledet. Jeg tror ikke, at min lille (og ellers ganske sexede, synes jeg) VW Polo ville have mange chancer for at traekke nogle 4-hjulede taever med hjem i hundehuset her i Dubai. I soendags, 27. novber 2011, forlod jeg i den tidlige morgenstund Dubai i haabet om at trafikken ville vaere tynd og medgoerlig. Not so. De siger, at man hver dag skal goere mindst een ting, der skraemmer. At forlade Dubai paa de store hovedfaerdselsaarer (der er vist ikke andet her) paa cykel maa vaere min ting i dag. Det var rent ragnarok. Tungen snorlige i munden hele formiddagen. Inden jeg saadan rigtigt har forladt Dubai, standser en bil foran mig og holder ind til siden. Ud af bilen staar en stor araber iklaedt dishdasha og med et turbanlignende klaede paa hovedet. This is my gift to you, siger han storsmilende og raekker mig et nyt armbaandsur i Dubais/F.A.E nationalflags farver. Jeg er overrumplet, takker mange gange og snart er manden koert videre. Har ikke en gang vaeret paa vejene i 2 timer. Det tegner lovende alt sammen… Glaeden ved at staa og tisse overskraevs paa cyklen eller op ad et trae er tilbage. Jeg tonser igennem de roede sanddyner, der snart dukker op overalt omkring mig. Fritgaaende kameler krydrer ogsaa den ellers smagfulde cykeldag, og medvinden hjaelper med at sende humoerbarometeret helt op i det sundeste felt. Bliver adskillige gange mindet om mange af cykellivets ufattelige glaeder. The heat is on. Ca. 45 graders varme i solen. 30 C i skyggen. Jeg krydser uden problemer graensen til Oman og naar ved solnedgangstid til en lille fiskerlandsby, Al Agur, hvor jeg lige ud til vandet, Sea of Oman, slaar teltlejr ved siden af en moske. En lokal mand nikker imoedekommende til mig, da jeg paa internationalt tegnsprog spoerger ham, om det er i orden, at jeg slaar lejr bag moskeen. Han viser mig senere op til moskeens baderum, hvor jeg faar vasket skridtet, der begyndte at goere lidt nas sidst paa dagen efter 142 km i sadlen paa foerste cykeldag. Det var blot nogle af de sjovere spoergsmaal, jeg loeb ind i i dag. Utallige gange bliver jeg stoppet af nysgerrige lokale, der lige skal hoere hvordan og hvorledes og som alle slutter af med at spoerge, hvad de kan goere for mig, og om der er noget jeg har brug for. I oprigtig mangel paa forslag, beder jeg gerne maendene (for det er jo altid maend, der approacher her i regionen) om at soerge for fortsat hoej sol for det holder mit hjerte sundt. Det griner de af.
Jeg har ingen lokal valuta, Omani Rial. ATM-maskinen i Shinas duer ikke. Jeg er rasende morgensulten. Der er 60 km til den naeste stoerre by mod syd, Sohar. Umiddelbart betragtet lidt af en knibe at befinde sig i, men det naaede jeg naermest ikke at sanse, for ved ATM-maskinen, kontaktes jeg af en lokal mand, der spoerger til min situation (de fleste lokale taler lidt eller en del engelsk – herligt!). Jeg forklarer situationen og uden paa nogen maade at have lagt op til det, direkte eller indirekte, stikker han mig 3 OR (45 DKK) og spoerger om jeg har brug for flere. Jeg kan (igen) ikke helt fatte mit held og den lokale venlighed. Nej tak, men tusind, tusind tak, fremstammer jeg bare. Naar noeden er stoerst, kommer en omaner gerne en til undsaetning.
Roeven knirker voldsomt igen i dag. Den bagside af cykellivet havde jeg naesten svedet ud. Pain-pain-pain. Alligevel ryger naeven i vejret flere gang i dag. Gamle WT-laesere vil vide, hvad det betyder: Happy days are here!!! Slaar lejr inde i bjergene. Fredfyldt og smukt. Ingen mennesker, ingen myg, forbavsende stille. Render noegen rundt i den milde aftenluft – fordi jeg kan og for at give mine gnidsaar bagi luft. 11 timers soevn ventede mig. Vaagnede enkelte gange i nat, da jeg kunne hoere dyr snuse rundt udenfor teltet.
Jeg rammer under en heftig nedkoersel i formiddags 71,7 km/t. Jo-jo, den gamle hollandske dame kan stadig. Efter 4 dage (540 km) undervejs naar jeg byen Niswa, hvor jeg for foerste gang siden Dubai logerer mig ind paa et hotel. Her falder jeg i snak med 27=aarige Omar og hans ven Ahmed, der inviterer mig ud at spise, (Omani style, siddende paa gulvet) efterfulgt af et besoeg paa en shisha-bar. Herlig vandpibe. Herlig aften. Den efterfoelgende dag er lige saa tarvelig og traels som de foregaaende har vaeret uforglemmelig. Modvinden raser, roeven piber og jeg gider ikke rigtigt cykeldagen. Ser bare frem til at komme til Muscat og faa hvilet bagdelen. Symptomatisk for den ikke alt for sprudlende dag, slaar jeg ved solnedgangstid lejr i et gudsforladt stenbrud paa en byggeplads. Lejren slaar vist ingen aestetiske rekorder, men jeg var traet og gad ikke mere modvindscykling (laes: storm). Da jeg et par dage senere naar Omans hovedstad, Muscat, har smerterne i min gloedende bagdel naaet nye og uanede hoejder. Jeg vil spare jer for detaljerne. Suspense!
Jeg har vaeret de sidste 2-3 dage i Muscat (ca. 1 mio. indbyggere) og har fornoejet mig med sightseeing (fiskemarkedet i Mittrah, souk’en i ditto, sultanens palads, landets stoerste moske, Grand Mosque), kabel-TV paa mit hotelvaerelse (rasende dyrt, 285 DKK/nat – saadan ligger hotelpriserne desvaerre her), opladning af elektronisk udstyr, varme brusebade, snak med gud og hver mand, shopping malls, ad hoc-traening paa hotellets tag, gaature langs stranden, en grundig vask og rengoering af Koga-cyklen (som jo gerne skulle tage sig smukt ud inden Afrika i morgen), afslapning, Jeg havde haabet at kunne uploade lidt flere billeder her fra Oman, men teknologien frustrerer, saa det maa vente til senere. Der er indtil videre 12 billeder paa min Facebook-profil. Om lidt cykler jeg ind til busstationen og tager saa bussen tilbage til Dubai, hvor jeg ankommer i aften. Kl. 3.40 i nat (tirsdag) flyver jeg til Cape Town, Sydafrika. Er vanvittigt spaendt. Wish me luck. Saaledes mine livstegn her fra The Sultanate of Oman. Send mig endelig en tanke og en linie. De kaerligste tanker, Nicolai
Jeg er glad for nu at kunne tilbyde min bog, SOLO – 4 år jorden rundt på cykel, som en e-bog (hvad er en e-bog?). E-bogen, der er en digital udgave af den fysiske bog koster 149 DKK og leveres i to pdf-filer: en tekstdel og en billeddel (klik på de to links for at se, hvordan filerne vil kunne se ud på din skærm). Hvorfor købe e-bogen? - Få bogen SOLO i en bærbar version (til din bærbare, Kindle, Ipad etc.) og tag den med dig, i en vægtløs udgave. - Der er ingen dyre forsendelsesomkostninger involveret. - Det er en fin gaveidé. - Den kan printes ud (og tages med, i en knapt så vægtløs udgave). - E-bogen kan også betragtes som en slags donation, hvor du får noget værdifuldt igen. For kun 149,- får du med andre ord et kondenseret, intenst indblik i, hvordan den 1.413 dage lange cykelrejse tog sig ud for mig, både på de fysiske, de mentale og de følelsesmæssige planer. Kom nærmere… Som fodnote bør det nævnes, at overskuddet fra (e-)bogsalget går ubeskåret til velgørende formål, i form af mine kommende eventyr Du kan købe e-bogen på to måder: 1 – BANKOVERFØRSEL (fra DK):Proceduren er ganske simpel og består af to trin: Første trin: Andet trin: Så snart betalingen er registreret i min ende vil du modtage e-bogen i din indbakke. Forvent en leveringstid på 1-2 dage. 2 – PAYPAL/KREDITKORT:Klik på knappen herunder og følg anvisningerne. Hvis du oplever problemer ifm. bestillingen/betalingen, bedes du venligst give mig lyd herom. Miraklernes tid er ikke slut. Vi skal tilbage til juli 2006, hvor Pablo i den støvede landsby Dogubayazit i det østligste Tyrkiet besluttede sig for at afbryde ekspeditionen og vende tilbage til Danmark. At sige farvel til sin bedste ven og forsøge at vænne sig til tanken om at jordomrejsen fra nu af ville foregå på helt egen hånd – gennem regioner som Kaukasus og Centralasien, som jeg kendte meget lidt til på forhånd – krævede et psykisk overskud, som jeg i situationen virkelig havde svært ved at finde. Mentalt set blev jeg tvunget til at rekonfigurere hele ekspeditionen, og lysten til eventyret, lysten til landevejene var totalt forsvundet i de følgende dage. Hårde tider. Sammen med en del andet udstyr tog Pablo også min første (og fyldte) dagbog med tilbage til Danmark. En fin, lille Moleskine-dagbog, som troligt havde taget imod mine tanker og refleksioner på rejsens to første måneder. Det var den første af i alt 17 dagbøger, jeg fik fyldt i løbet af rejsens 1.413 dage, og den betød alene af den grund en masse for mig. Men dagbogen blev under Pablos flytning i København væk i 2006/2007, og lige meget, hvor meget han end ledte efter den, dukkede den ikke op. Det var virkelig en hård nød for mig at sluge, og det er ingen løgn at sige, at jeg siden jeg hørte om den bortkomne dagbog har følt en lillebitte flig af mig gik tabt med den lille sorte lommebog.
Nu kommer miraklet så: I lørdags kunne Pablo med lettelse i ansigtet fortælle, at dagbogen var dukket op hjemme hos hans mor i Middelfart. Mere end 5 år senere. Vild glæde. Vild taknemmelighed.
Så nu er jeg gået i gang med at genopleve WT-eventyret, alt imens tanker om nye eventyr er i gang med at manifestere sig i mig. Mere om det. Indtil da kan du stadig nå at komme med på (en litterær udgave af) Danmarkshistoriens længste cykelrejse… Moralen bag alt dette findes oppe på første linie… Also sprach, Nicolai
Jeg er i efterårsferien inviteret til at være med i BIBIANA (en international børnebogsillustrationsbiennale), hvor jeg vil tage de yngste med på en anderledes jordomrejse. Det foregår 18. oktober (se programmet via linket) i Field’s, er gratis og det kan kun blive sjovt, så ta’ børnene under armen og kom med! Beskrivelsen af arrangementet den 18. oktober 2011 lyder i programmet: Eventyrer og antropolog Nicolai Bangsgaard tager børn i alle aldre med rundt i udstillingen. Med inspiration fra hans 4-årige soloekspedition jorden rundt på cykel (2006-2010), tager eventyreren, gennem egne rejseberetninger og fantastiske billeder, børnene med rundt i udstillingen i øjenhøjde med det levede liv på jorden. Lad rejsen begynde og drømmene spire! Efter jordomrejsen vil der være mulighed for at snuse til Nicolais rejseberetninger og købe et signeret eksemplar af hans bog ”SOLO – 4 år jorden rundt på cykel”. Det har været en begivenhedsrig weekend. Særligt fredag nat (26AUG2011) vil nok gå over i den lille historiebog. Jeg kom lidt galt afsted. Herunder følger en beskrivelse af, hvad der skete der i Kødbyen fredag nat, fortalt af min gode ven, Martin Amor (aka Pablo – the Man, the Myth, the Pseudo-Mexican), der selv var til stede og heroisk hjalp mig med at komme på ret køl igen. Tak, Pabs! Here goes: — Efter en rum tid i køen kom vi endelig ind, fik købt en stift og kigget os lidt omkring. Der gik ikke lang tid før vi befandt os på dansegulvet og jeg var allerede i fuld gang med gode moves, da Fjumse (aka Nicolai) pludselig står ved siden af mig med blod løbende ned ad ansigtet! Han siger ikke så meget – men det behøver han heller ikke. Den kære Fjumse ser sgu lidt mast ud, og jeg finder ud af, at han har fået en dør i ansigtet. Ouch! Well – blodet skal væk og jeg prøver at finde et ledigt toilet. Alt er selvfølgelig optaget, men der er heldigvis kun én pige i køen til toilettet og hun er helt enig i, at vi skal til før hende, så Fjumse kan få vasket noget af alt blodet væk. Vi kommer ind på toilettet og får vasket blod væk og heldigvis er det ikke super dybt, så blødningen er ikke så voldsom. Da vi kommer ud igen – og står i udkanten af dansegulvet ser Fjumse sgu stadig ikke for hot ud. “Pablo, jeg har det ikke for godt.. puha..” Jeg kan godt se, at den ikke er helt god og prøver at berolige Fjumse og siger at han skal bare slappe af, at han kan støtte sig til mig og at vi går mod udgangen så vi kan få noget frisk luft. Vi begynder at gå og så bliver Fjumse simpelhen til smør mellem mine hænder og fader lige så stille ud. Besvimer lige midt på dansegulvet på Bakken!! Crazy! Jeg prøver at gribe ham og får også fat og løftet ham på benene så godt jeg kan og prøver at snakke liv i manden igen. Der går ikke mere end 10-15 sek og så er jeg i kontakt igen. Vi skal simpelthen væk fra alle menneskene og have noget frisk luft, så jeg tager godt fat om Fjumse og spørger om han kan gå hen mod udgangen. Det kan han godt, siger han, og tager så de første skridt. Så besvimer han sgu’ igen! Falder sammen som en sæk kartofler. Crazy Crazy! Nu er Pablo sgu’ godt klar over at situationen slet ikke er god. Skal bare have den bevistløse mand ud af stedet. Så jeg tager fat i de ca. 70 kg og bærer den 100% bevidstløse mand gennem menneskemængden, hen til udgangen – alt i mens jeg svarer på spørgsmål som “Er han på stoffer?”, hvortil jeg svarer “Nej, nej han har fået en dør i hovedet”. Jeg når hen til dørmanden, beder ham om at hente vand og får placeret Fjumse på nogle betonklodser udenfor, hvor han heldigvis vågner op igen. Lidt omtåget og ramt – men efter 15 min. frisk nok til at gå igen og vi tager en taxi til Ryesgade. Crazy! Det er aldrig kedeligt at gå ud med drengene. Pablo
At tingene ville udvikle sig, som de har gjort, siden jeg i februar 2010 afsluttede cykelrejsen, havde jeg absolut ingen anelse om. Sidste sommer holdt jeg mit første foredrag oppe i Nordvestsjælland og gik på “scenen” med en mærkbar nervøsitet i kroppen og uvisheden om, hvorvidt det i det hele taget var noget for mig at holde foredrag for større forsamlinger. Nervøsiteten forsvandt heldigvis hurtigt i løbet af de første foredrag, og blev erstattet af glæden ved at få lov til at berette vidt og bredt om cykeljordomrejsen. Det er siden på alle måder gået stærkt på foredragssiden: jeg har nu holdt 90 foredrag over det meste af Danmark (og et enkelt på en større international cykelmesse i Brno, Tjekkiet), og det ser ikke ud til at markedet er mættet endnu. Jeg har ca. 50 nye foredrag linet op til efteråret og bookinger for 2012 er også begyndt at tikke ind. Det er meget overvældende alt sammen for mig, og det er et enormt privilegium for mig at kunne få lov til at leve (godt) af at vise og fortælle om det, som var mit ét og alt, mit liv og min drøm i 4 år. Det er en fantastisk lyksagelig situation, som jeg ofte har svært ved helt at begribe. Derudover føles det ofte som løn nok i sig selv, at mærke feedback fra publikum – både under og efter foredraget – og at se grin, tårer, overraskelse, forundring og glæde i ansigterne på folk under foredragene rører mig dybt. Min drøm er at leve det liv, jeg drømmer om – og leve af det. Og den drøm ser allerede ud til at være gået i opfyldelse… Tak for opbakningen.  Tourplan 2011/2012 Se flere detaljer om tourplanen her. Den skarpe iagttager vil på tourplanen bemærke, at jeg ingen foredrag har fra 22. november 2011 – 22. februar 2012. Det er ikke tilfældigt. Jeg er ved at støbe kuglerne til næste eventyr, hvilket jeg selvfølgelig vil løfte sløret for, så snart støbningen er fikset. Det forpligter jo at kalde sig eventyrer. Jeg kan (og vil!) ikke hvile på laurbærene og tro, at bare fordi jeg har cyklet jordet rundt, så er den selvbestaltede titel berettiget. Jeg vender tilbage. Det håber jeg også du gør… // Nicolai Near Santa Catarina di Pittinuri -> Night in the Fiat Punto, near the Alghero Airport
Over the last week I spent a massive 36 hours driving 1.364 km around the island of Sardinia – the second largest in the Mediterranean after Sicily. Two songs kept popping up in the car’s stereo while listening to Italian/Sardinian radio stations, and I took the songs with me back to Denmark: Maria Gadú is not Italian, but a fake-blonde Paulista from Brazil, but her beautiful song “Shimbalaiê” was aired constantly on Sardinia radio and the tune really encapsulates my love for Brazilian music and reminds me of those good old days in Brazil (1998, 2001, 2002). The other song, “Il più grande spettacolo dopo il big bang” is by Italian singer-songwriter Jovanotti. A pretty straight-forward rock tune that totally made sense driving that Fiat Punto around one of the most beautiful, impressing places I’ve ever seen… I can’t wait to get back.
Sandy spot at Plage Mesu -> Between sheeps and the Mediterranean, near Santa Catarina di Pittinuri
In the town of Iglesias I walk past a nun, aged around 70. Buon giorno, I greet her and smile to her. An hour later – after my morning cappucino – I meet her again in the streets of Iglesias. The old lady comes over to me, give me a warm smile, grabs my hand and gives me a little medallion with some religious message or “I dig you” or something written on it. She holds my hand longer than you’d usually expect from a complete foreigner.
Despite the remarkable age-difference it feels like real love at first sight. That she has a proper crush on me is beyond doubt at this point. I keep holding her hand too, smile, say grazie over and over (which was all I could muster in the situation) – and then the gray-haired lady lets go of my hand and walks away, leaving me slightly dumbfounded, in that happy way…
Hillside near Villasimius -> sandy spot at Plage Mesu near Gonneba
Marina di Orosei -> Hillside camping outside of Villasimius town
Soccer field near Baia Sardinia -> Pine tree area at the Mediterranean in Marina di Orosei.
Pine tree spot near Valledoria -> Soccer field area near Baia Sardinia
Alghero Fertilia lufthavn -> Grantræsspot nær Valledoria. Efter en af de vejrmæssigt sygeste juli måneder nogensinde, havde jeg lidt svært ved at forene mig med det faktum, at jeg udover den forgangne uge 34 – takket være næsten 50 foredrag her til efteråret – ikke før begyndelsen af december har en hel sammenhængende uge med mulighed for at lave en lille afstikker derned, hvor solen faktisk holder af mennesket og tør at stå ved sin eksistens. Så da jeg så, at Ryanair havde nogle meget gunstige flybilletter sydpå, blev jeg lokket ud over al rimelighed. Valget faldt på Sardinien, som jeg i mange år har haft et kærligt øje til. 490,- fra Billund til Alghero på Sardinien t/r havde jeg slet ikke råd til ikke at slå til på.
(hold musepilen henover de enkelte billeder for at få en billedtekst pop-up (på engelsk) frem)
Jeg har allieret mig med et Michelin-kort over Sardinien, som bliver min guide og inspiration hele ugen. Jeg er sulten efter at opleve mest muligt af øen, og vejrhanen i mig siger, at der er ræson i at starte turen med uret, fra Alghero, som ligger i det nordvestlige hjørne af Sardinien. Første stop er Neptun-grotten, og besøget her er blot en indikation af, hvad jeg har i vente af små eventyr…
Det føles både mærkeligt og helt rigtigt at cruise rundt i 33 graders varme ved Middelhavet kun 4-5 timer efter jeg tog fra et morgengråt Billund-landskab.
Al rejselitteraturen fraråder at tage til Sardinien i august måned, da det italienske folk holder sommerferie i denne måned og valfarter fra il continente til Sardinien (og Sicilien) for at ligge vandret på de mange strande. Det råd viser sig allerede her på førstedagen at være både fornuftigt og relevant.
Der er virkeligt mange mennesker her, men Pelosa-stranden har også ry for at være én af Middelhavets smukkeste, og savlet i min mundvig ved synet af de fine turkise nuancer ud for stranden indikerer, at der er hold i det ry.
Ord bliver ligesom overflødige her…
Ryanair tog næsten lige så meget som selve flybilletten for at få tjekket et styk bagage ind på flyet. Det kunne min indre rotte ikke lige overskue, så jeg valgte i stedet at holde min samlede bagagevægt under de tilladte 10 kg, som man må tage med som carry-on-håndbagage.
Denne bagagebegrænsning betød bl.a., at jeg ikke kunne få plads til hverken sovepose, liggeunderlag, kogegrej, pløkker (som i luftfartsverdenen – efter 9/11 2001 – udgør en trussel mod sikkerheden) og meget andet bekvemmelighedsudstyr, som ellers var en fast del af mit jordiske gods på cykelrejsen jorden rundt.
Jeg følte mig derfor en smule amputeret i campingmæssig forstand, da jeg efter nogle vidunderlige skumringstimer i middelalderbyen Castelsardo på øens nordkyst, kørte ud af byen for at finde et sted at slå lejr. Selvom jeg er i bil (og ikke på cykel), så fornægter spændingen ved at skulle finde et sted at slå sig ned for natten sig ikke. At lede efter små ubefærdede sideveje (hvor chancen for at finde et teltspot generelt er højere) er imidlertid lidt mere kompliceret når man kører 50 km/t og har utålmodige trafikanter bag sig.
Lidt uden for byen Valledoria finder jeg i tredje hug et fint lille sted til mig, teltet og Fiat’en. Duften af Middelhavets fyrretræsnåle har jeg savnet, og den fylder mig – sammen med glæden over at være på soloeventyr igen – da jeg snart fader ud i min liggeunderlagstomme nylonkabine… Jeg blev i marts 2011 interviewet af Jeppe Bjørn Vejlø, fotojournaliststuderende på Journalisthøjskolen i Århus, som gerne ville skrive en artikel om min cykelekspedition jorden rundt. Han kiggede indenfor hos mig på Østerbro til en hyggelig snak. Artiklen kan læses herunder. P.S. Tilfældighedernes veje er – som kærlighedens – uransagelige, og ville, at dette interview direkte førte til den række af sommerforedrag (i alt 6 styk), som jeg har holdt i år på Vejle Idrætshøjskole, og som jeg slutter af i denne uge (onsdag 10. august 2011, kl. 20-22 – du er hermed inviteret). Mange tak for anbefalingen, Jeppe og tak til Vejle Idrætshøjskole for et fornemt samarbejde! Opslugt af verden34-årige Nicolai Bangsgaard ”En 4-årig ph.d. ud i livet”. Sådan LYSTEN TIL AT OPLEVE Nicolai Bangsgaard tager venligt og Nicolai Bangsgaard siger, at det altid Nicolai Bangsgaard blev i høj grad Nicolai Bangsgaard havde inden En af de største følelsesmæssige ET IMPONERENDE LIVSSYN ”Jeg kan da godt unde mange flere Til spørgsmålet om der er noget
Yesterday, I and my childhood friend, Anders Nissen, got back from a 3-day bike ride around the Danish island of Bornholm. It was a fantastic little bike/camping trip. The photos will probably help explaining why… Her er en stribe (hidtil uviste) billeder fra den legendariske februardag 2010, hvor jeg efter mere end 1.400 dage undervejs på min jordomrejse vendte tilbage til min familie i fødebyen Middelfart. Jeg havde ikke set min nærmeste familie i mere end 3 år…  Hjemkomsten 2010  Hjemkomsten. Ved Lillebæltsbroen 2010.  Hey daddy!  Et emotionelt hårdt øjeblik!  Winter 2010  Middelfart 2010  Velkomsten 2010  Interview 2010 Her er lidt billeder fra min junior-2-dages cykeltur fra København til Kullen i Sverige, juni 2011. Postmanden har lige været her. Han gjorde mig glad. Der skal ikke altid så meget til. Nu skal Koga-cyklen snart på operationsbordet, fornemmer jeg, og have en ordentlig omgang kærlighed, som den har overlevet uden i mere end et år nu. Det bliver så godt.
I overskuelighedens tjeneste har jeg sorteret allerede afholdte foredrag væk fra kortet, således at det kun er kommende (pr. 7. juni 2011) foredrag, der vil figurere på det interaktive kort. Tourplanen kan altid ses under menuen FOREDRAG. Klik her for at se et større, interaktivt kort over kommende foredrag i 2011.
Jeg har netop modtaget en lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter. Det er en udtalelse skrevet af bibliotekarer for bibliotekarer, så biblioteksverdenen på en saglig måde kan holde sig ajour med nye bogudgivelser. Klik på billedet (to gange) for at læse udtalelsen.
Hvis du endnu ikke har fået fat i bogen, men ønsker at læse den, burde du derfor kunne låne den gennem dit lokale bibliotek. Hvilket selvfølgelig forudsætter, at de har bogen hjemme. Hvilket selvfølgelig forudsætter, at de kender til bogen og er blevet gjort opmærksom på, at den findes. Hvilket selvfølgelig gerne skulle betyde, at de bestiller bogen hjem gennem mit forlag. Hvilket selvfølgelig betyder, at jeg bedre har råd til nye eventyr. Hvilket i det lange løb gør verden til et bedre sted at være… Afsted til biblioteket… Se mere info her! Klik (to gange) på billedet herunder for at læse artiklen…  Børsen, Pleasure-tillægget, 14. april 2011. Jeg blev i sidste uge kontaktet af TV2 Lorry, der ville høre, om jeg havde lyst til at være med i formiddagsprogrammet LOUNGE. Det havde jeg. Vi lavede optagelserne i går (mandag 11. april 2011), og det blev vist på Kanal Hovedstaden i aftes og i dag på TV2 Lorry. Jeg optog interviewet på old school-vis:  The set-up Interviewet varer ca. 8 minutter og kan ses herunder: (Alle rettigheder forbeholdes TV2 Lorry) Før i går havde jeg ikke holdt foredrag i Rødovre før. Det gjorde jeg i går. Og i dag. Og skal igen i morgen, på min fødselsdag. Alle gange for det ældre segment (plejehjem og pensionistforeninger, i AOF-regi) – et segment, som jeg inden jeg begyndte at holde foredrag rundt i Danmark grundlæggende ikke kendte alt for meget til og meget sjældent færdedes i. Så udover uhyrlige mængder kaffe med næsten lige så uhyrlige mængder (lag)kage, så får jeg altså også et fint lille indblik i plejehjemsverdenen. Det hænder, at enkelte af de gamle kære falder i søvn under foredraget, hvilket første gang provokerede mig, men jeg har hurtigt lært ikke at tage det personligt – og at råbe lidt højere, skabe lidt mere dramatik, så det bliver sværere for dem at falde i søvn. Selvom de så gerne vil, de gamle. Jeg bliver konsekvent kaldt for “den unge mand” og det er noget jeg godt ka’ li’, særligt på en dag som i dag, min sidste inden jeg fylder halvrundt i morgen. Halvvejs mod de 70. Hmm…  Jeg sidder i stempeltrance og forbereder dagens udskibning af bøger fra forlagskontoret (aka mit kollektivværelse) på Østerbro... Det går over al forventning med salget af min nye bog. Jeg er virkelig taknemmelig over den opbakning jeg mærker omkring bogen.  Dagens mange bogbestillinger er klar til forsendelse fra Østerbro Postkontor. Jeg forudser mange ture til det posthus i den kommende tid... Den opbakning gør mig glad og stolt. Og helvedes travl, og det er ikke altid nemt at få en fod på jorden i disse dage, hvor ønsket om at have sin egen personlige assistent(inde) til at tage sig af alt det praktiske (jeg nævner i flæng: PR omkring foredrag og bog, salg og opfølgning på samme, telefonpasning, indkøb af emballering & porto mm., posthusbesøg, ajourføring af hjemmesider, kaffebrygning etc.) har aldrig været større. Men selvfølgelig er der også en uforbeholden tilfredsstillelse ved at gøre det hele selv, og det er den, der driver mig mere end noget andet. Sometimes the biggest struggles and the biggest pay-offs are the same, er det blevet sagt i en helt anden forbindelse, men jeg tror på det uanset. Der er 35 minutter til de 35 er en realitet. Jeg forventer/kræver (endnu) et eventyrligt godt år… Det har været en vild dag. Min bog ankom. I 2.034 eksemplarer, fordelt i 103 kasser. Armene er ligesom ben og balder trætte. Jeg er glad og stolt i maven. Mit værelse dufter meget markant af tryksværte. Bestillingerne på bogen tikker taktfuldt ind i min indbakke. Tak for den overvældende opbakning (og lad den endelig fortsætte, så jeg kan få mit værelses fulde 23 m² tilbage). Må sove. Godnat.  Jeg har set meget frem til dette øjeblik!  ...og endnu mere til dette øjeblik!  Sara og Pia (sambo) hjalp venligst til med at slæbe bøgerne op i kollektivet...  Mit værelse er blevet 2.034 bøger rigere og 1.400 kg tungere lastet.  En rar fornemmelse.  The real deal...
Ikke siden jeg for 1 år, 1 måned og 12 dage siden var på vej ind mod Rådhuspladsen i København for dermed efter godt 62.000 km undervejs at afslutte min 4-årige cykelekspedition jorden rundt, har jeg været så spændt på dagen foran mig som i dag. Sideløbende med den sidste tids mere end 60 afholdte foredrag har jeg skrevet bogen “SOLO – 4 år jorden rundt på cykel”, som jeg modtager ikke mindre end 2.034 eksemplarer af med fragtmanden i dag. Det er jeg enormt spændt på og jeg glæder mig meget til at kunne præsentere resultatet af anstrengelserne for dig. Bogen er på dansk, har 404 sider (inkl. 232 billeder fra ekspeditionen), koster 279,- inkl. porto (i DK) og kan købes fra i dag [læs mere].
De kærligste hilsner – og med håbet om et ustyrligt bogsalg! Nicolai Det er lidt over et år siden, jeg vendte hjem fra cykelrejsen jorden rundt, og selvom jeg stadig i høj grad er beskæftiget med dén rejse (i form af foredragsvirksomhed, bogudgivelse mm.), så kan jeg – ikke overraskende – mærke, at jeg har sværere og sværere ved at blive ved med at holde nye, potentielle projekter/eventyr stangen. Jeg har mere eller mindre indtil nu bevidst forsøgt ikke at fokusere alt for meget på fremtidens muligheder fordi jeg vidste, det ville være forstyrrende for min koncentration og for mit arbejde med bog og foredrag. Men mod guder kæmper selv tåber forgæves, siger de, og lysten til eventyret kan og vil jeg ikke fortrænge. Det er først nu, at jeg er begyndt at lytte til den indre stemme, jeg ellers har holdt tarveligt tavs siden jeg kom hjem i februar 2010. Her er nogle af de overvejelser, jeg har gjort mig mhp. kommende rejseprojekter: Balkantour. Cykelrejse gennem ex-Jugoslavien, fra Slovenien i nord til Montenegro i syd, gennem Albanien, Grækenland og måske slutte i Istanbul, Tyrkiet. Mellemøsten. Cykelrejse gennem Libanon, Syrien, Jordan, Israel. Indien. Med eller uden cykel. Rajasthan og/eller Kashmir/Himachal Pradesh-provinserne i det nordlige Indien. Korsika, Frankrig. Cykelrejse. Sardinien/Sicilien, Italien. USAs vestkyst. Med cykel og/eller bil. Baltikumtour. Med cykel gennem Polen, Litauen, Letland, Estland, Finland, Sverige. Island. Med cykel og/eller hiking. Japan. Med cykel, fra nord til syd, på kryds og tværs. |
 Nicolai Bangsgaard (født 1976 i Middelfart) er uddannet antropolog, selvbestaltet eventyrer, autodidakt fotograf og er en flittig foredrags-holder. Han er desuden forfatter til (og forlægger af) bogen: SOLO - 4 år jorden rundt på cykel    |
|
|
Copyright © 2012 NICOLAI BANGSGAARD Log ind |
||
